Vild med suder

04-07-2019 – Egentlig er starten for længst gået. Starten på suder-sæsonen. Det rolige fiskeri. Medefiskeriet. Fredfisk. Ikke at en suder ikke er stærk, eller ikke kan fighte. For det kan den. Men sudere er ekstrem følsomme overfor rystelser og larm. Derfor kan man med rette kalde det rekreativt fiskeri med stang og snøre. Lystfiskeri.

Den flotteste fisk
Suderen spænder lige fra grøn til brun i farvespektret. Det kommer sandsynligvis an på hvor den lever. Dens karakteristiske røde øjne (strandskaden) og dens store hale afslører den som en fighter, der ikke giver op. Ofte er de da også fyldt med skrammer. Måske efter en kamp med en stor gedde. Suderen er så absolut den flotteste fisk vi har i de danske søer, moser og mergelgrave. Den er ikke en spisefisk i den forstand. Derfor genudsættes den nænsomt. Eksemplaret fra onsdag aften fik også hurtigt sin frihed igen.

Majs, orm og et waggler-flåd
Selvfølgelig kan man fange suder på bunden med bundgrej. Men der er nu noget over et flåd, der viser når der er hug. De seneste to år er waggler-flådet blevet til en del af favorit-udstyret. Jeg har valgt flåd, der allerede er udbalanceret. Det gør det nemmere. Så får den lige to små splithagl 20 cm over krogen for at holde agnen nede. Det er kun de øverste 2-3 cm, der rager op over vandet når der er agnet med orm/majs. Fisken mærker ikke ret meget modstand. Krogstørrelse 8 er blevet favoritten. Mindre kroge er en udfordring såfremt der eksempelvis er karper i samme vand. De retter ganske enkelt de små kroge ud. Bare vent. Et enkelt strøg ind i sivet eller en stor grødeansamling og fisken har pludselig fået en brækjern. Så er det næsten lige meget hvor blød fiskestangen er. Linen er en 0,28 mm nylonline. Nærmest perfekt. Den er stærk og elastisk. Og fremfor alt koster den ikke en formue når man køber spoler med 350/500 meter. Mærket er egentlig uden betydning. De fleste af dem bliver alligevel produceret på den samme fabrik. Med 0,28 kan man stadig binde kroge direkte på hovedlinen. Selv de kroge, der har en lille plade hvor andre kroge har et øje (spade-end). Og så ved jeg godt at små kroge har den fordel at de næsten ryger med ind i munden på fisken sammen med slammet pga. den lave vægt. Men sørg for at den er stærk nok skulle der falde et hug fra en bomstærk karpe.

Krogen er det vigtigste
I stedet for at bruge alle sine penge på dyre stænger og hjul, så bør man koncentrere sig meget mere om krogen. Næsten enhver spinnestang på 3 meter med en kastevægt på 10-30 gram og et fastspolehjul, der kan rumme 150 meter 0,30 mm line, kan anvendes. Men alt for mange grejkasser bugner af kroge, der egentlig bare burde være blevet smidt ud for lang tid siden. I slutningen af 70èrne havde vi en favoritkrog som i dag ville være blevet smidt ud omgående. Det var en sortlakeret ormekrog fra Mustad. Selvfølgelig kunne den kroge fisk. Og konkurrenten den gang havde et par modhager op af skaftet. De skulle holde på maddingen (orm/sildestykke). Den blev lavet i en blank og en bruneret udgave. Begge dele blev dog overhalet af engelsk import. Allerede i starten af firserne blev der produceret kroge af en helt anden kvalitet. Kroge uden øjer (spade-end) blev pakket og solgt i breve med 10 stk. og nylonforfang. Lige til at klipse på et lille blinklås. For dem, der hellere ville have krogen bundet direkte på hovedlinen var der kun den mulighed selv at lære hvordan man binder knuden. I starten foregik det med hjælp fra et ganske lille lommeskruestik. Senere, når man kunne kunsten, blev knuden bundet alene med fingrenes hjælp. Arne Broman, der i 80èrne udgav bogen Moderne meitefiske (Moderne medefiskeri) satte sig ned for at lære noget om kroge. Han vidste hvor vigtigt det er, at man bruger den rigtige krog. Filosofien hos ham var også, at krogen naturligvis skal skiftes senest efter hver fisketur. Moderne kroge er jo kemisk slebne, og derfor kan man godt droppe den lille slibesten, der kom på mode i 80èrne og sidenhen er gået i glemmebogen. Arne Broman mener, at jo længere skaft jo bedre kan krogen trænge ind i fisken. Korte kroge med stor afstand mellem skaft og krogspids var ikke lige hans kop the. Der skulle efter Arne Bromans mening anvendes for meget kraft til at få krogen til at tage fat. Lige nu eksperimenterer jeg stadig. En af producenterne hedder fortsat Mustad, men nye er kommet til. Gamakatsu, Kamasan og VMC laver rigtig gode kroge. De skal være spidse, tynde, lette, og stærke og spændstige. Og man skal have dem i forskellige størrelser. Går man efter karper er styrken meget vigtig. Ved suder og karusser skal de være lette, spidse og tynde. Og Arne Bromans råd om at skifte dem ofte, er stadig et godt råd.

Et godt fangstnet er guld værd
For et par år siden fik junior en mægt ål på krogen. Vi fiskede med medestænger af den traditionelle art. Teleskopstænger med kun et topøje. Altså uden fiskehjul. Snøren bundet til toppen af de 6 meter lange elastiske stænger (pole-stænger). Perfekte til lystfiskeri efter suder og karusser. Og pludselig. Et mægtigt hug. Ålen var på den anden side meteren og bomstærk. Den bakkede ind i rørsivene. Fangstnettet kunne ikke nå derud. Det var sidste tur uden et stort og “fishfriendly” fangstnet fra en af de store producenter. Selve stangen er nu af kulfiber og 3 meter lang. Slut med fisk, der smutter. Efterfølgende er et nyt fangstnet blevet anskaffet. Denne gang i en trekantet udførelse. Her fylder selv en 18 kilos karpe ikke ret meget. Og så er det ualmindeligt transportvenligt. Ind i mellem er keepnettet også med. Men som regel bliver fiskene genudsat ganske kort tid efter fangsten. Det hører til sjældenheder at man køber sig et fangstnet med net og håndtag, der er faste, i dag. Måske til kystfiskeriet. Ikke i søerne. Derfor kan man skifte nettet ud. Det skrues på net-stangen. Den første netstang på 3 meter fik jeg fat i 1980. Den var to-delt. Produceret af VEB Germina i det tidligere DDR. Den blev flittigt brugt indtil den opgav gejsten sidste år. Metaltræthed. Genbrugsstationen. Kulfiberstangen er meget lettere og 3-delt. Man skal bare passe på at man ikke løfte direkte op. Det kan udstyret ikke holde til. Ind til kanten og løfte lodret så stangen ikke bøjes. Selve nettet, der er en del af Brownings program, er fishfriendly. Dvs. at nettet er gummieret og ikke river skæl eller slim af fiskene unødigt.

Suderfiskeri kræver tid
Hører man til den utålmodige type er lystfiskeri efter suder, og medefiskeri efter fredfisk i det hele taget, den helt perfekte måde at komme ned i omdrejninger med. Godt for sundheden. Faktisk næsten lige så godt som en skovtur om natten. Nulturene har altid været ture, der har varet under 2 timer. Nulture, er fisketure uden fisk på krogen. En god tur efter suder varer mindst 3 timer. Specielt om sommeren. Allerede tidligt fandt jeg ud af, at englænderne er vilde med en seat box. Den er blå og produceres i plast. Stærk som bare og vandtæt, forstået på den måde, at det grej man har i sin seat box, ikke bliver vådt under selv den stærkeste regnbyge. Jeg har testet den nu i to år. Den er lige i øjet så at sige. Hvad er det, de kalder det i reklamerne? Den er “must have”. Og, nok af hensyn til den lidt ældre generation af lystfiskere, er der i den seneste udgave lagt en siddepude med ind i kassen. Skulderremmen er også blevet flyttet. Man kan trække på smilebåndet af den, men fisketuren med stang og snøre bliver bare skøn med en seat box. Her kan man i øvrigt også have sit fiskegrej i fred for nysgerrige medfiskere. De skal jo ikke have alle informationer serveret åbenlyst.

Hvor?
Suderen findes i rigtig mange søer, moser og mergelgrave. Den hører til de fisk, der ikke viser sig frem. Ålen er også en af de arter. Jeg har fanget suder på Bornholm. Junior har fanget dem i søer på Sjælland og i det sønderjyske. Den første suder, den husker man selvfølgelig allerbedst, blev fanget på en tur efter rundstykker. Det var på Bornholm i midten af 80`erne. Med et lille stykke fastklemt franskbrød blev det sendt ned i et dybt lille vand vandhul. Den huggede omgående på. Den kom i en spand med vand og blev vist frem og kørt tilbage igen. Det var vi havde smartphones med kameraer i. I dag har vi jo næsten ikke landet fisken før et foto er sendt til kollegaen. I moser har vi også mødt suder, men fisket forgæves efter dem. Aborrerne snuppede ormen. Majs blev altså også først anvendt fra slutningen af firserne som agn herhjemme. I England forsøgte de første lystfiskere at holde dåsemajsen hemmelig som agn. Syd for grænsen fiskede man i mange år med kogt kartoffel efter karper. Sådan er der så meget sjovt og spøjst. Og hvorfor er de egentlig vilde med majs? Sukkerindholdet? Det er vores teori, og lige nu jagter vi den dåsemajs, der har størst sukker-indhold. Og er ikke blege for at “dope” en dåse med vaniljesukker i store mængder. I skrivende stund er det den økologiske dåsemajs, der er bedst in test. Men bare vent. Næste uge er det en anden dåsemajs, der er bedst. Eller også gider de slet ikke hugge på dåsemajs i næste uge. Orm smager måske bedre? Kig på vandoverfladen næste gang. Er de pludselig bobler, er det måske en suder, der roder rundt på bunden efter føde. Det kan dog også være en stor karpe.

Tour de Suder
06-07-2019 – Det regnede fra tidlig morgen. Ikke den der grøderegn. Det var for koldt til det. 14 grader. Men prøves skulle det. Majsene var et par dage gamle. Dåsen blev åbnet tirsdag aften. Nu var det lørdag morgen. Det var en af de billige dåsemajs. Uden ringlukke. Godt man har en Leatherman Mini. Kollegaen havde investeret i orm og dyre fiskemajs. Det hele duftede pludselig af vanilje ved søen. Skallerne tog det hele. Også vaniljemajsene. Og ormene.
Jeg holdt mig konsekvent til den billige majs. Og pludselig bevægede flåddet sig som kun en suder kan trække det ned. Har man først prøvet det et par gange kan man ikke tage fejl. Næsten ikke. Store skaller kan også kunsten. Desværre.
Det var en flot suder. Orangerøde øjn og flotte grønne sider. Og store, kæmpestore finner. Fangstnettet kom hurtigt i brug. De 3 meter viste sig igen at være meget gavnlige. Fisken kom hurtigt op. Krogen blev fjernet. Det blev til yderligere en suder lidt senere. Igen på 2 majskorn fra dåsen. Krogstr. 8. 0,28 mm line. Fangstnet med 3 meter stick.
11-07-2019 – Regn eller ikke regn. Mildt var det. 2-3 grader varmere og man ville kunne høre grøden gro. Masser af skalle. Ingen med størrelse. Alle sultne som bare. Bobler indikerede suderaktivitet på bunden. Et par af huggene var nok ikke skaller. Jeg giver den til kl. 21.00. Nåh, OK. Så får den til der ikke er mere majs. Flåddet går under og trækker væk. Suder-hug. Og hvilket spektakel. Den suser lige ind i grøden. Sidder fast. Løsner det hele med fangstnettet. Sidder fast igen. Hvor er jeg glad for den 0,28 mm. Suderen slår med halen. Nu kommer den over netrammen. Et flot eksemplar. Igen på 2 dåsemajs af den billige slags. Hurtig ud igen. Længe leve krogløsertangen.

Krog og line
Kan man spare på majsen, kan man være lidt mere gavmild med krogene. En ny krog til hver fisketur. Man kan kalde det luksus. Men man kan ikke slibe en kemisk hærdet krog. Det samme gælder det 2-3 meter af hovedlinen, der udsættes for både splithagl og linestoppere. Klip dem af og start på en frisk. Og så sørger jeg altid omhyggeligt for at kontrollere om knuden er godt lavet, strammet op, og holder. Jeg fugter altid linen. Så undgå man at den “brænder varm” når binder knuden og sætter linestoppere på. Linen og krogen er det absolut vigtigste. Jeg vil hellere have 100% styr på disse to ting, end bruge mange penge på en dyr fiskestang eller et dyrt fastspolehjul.
Da vi startede med at fiske efter suder foregik det med pole-stænger. 5-6-7 meter lange med linen bundet fast i topøjet. Ulempen er, at man ikke kan give line når suderen er for stærk eller en karpe snupper den majs, der var tiltænkt en karusse.
Men sjovt er det med pole-stænger. Lidt som at gå tilbage i tiden igen. I starten af 70`erne da de første karusser blev fanget på en 2 meter lang bambusstang. En stor guldfisk på ca. 3 kilo beviste at det kan lade sig gøre. Det var den lokale vognmand, der havde udsat guldfiskene. De var blevet for godt fodret i havedammen. Nu rakte ryggen oven vande. Redningen var at udsætte dem i den lokale møllesø. De nåede dog ikke at blande sig rent genetisk. Vi så aldrig små guldfisk. Og karusserne forblev “tusindbrødre” indtil de ganske enkelt forsvandt i firserne. Til gengæld var gedderne blevet meget store i søen.

Tilbage til Tour de Suder. Fortsættes…..


Erik Egvad Petersen – Jeg er derude…

Knæk & Bræk til alle…

Kilder: Moderne meitefiske, Arne Bromann, 1982. Noget om medefiskeri, Dick Murray, 1978.

  • fortsættes…..

Sudere elsker områder med åkander og bevoksning. Den er en typisk bund-fisk, og er man heldig, kan man se boblerne stige op når den søger efter føden på bunden. Foto: Erik Egvad Petersen
Årets første suder blev fanget en onsdag aften. Efter først at have haft omkring 50 skaller på krogen. Måske skulle man udskifte majsen. Foto: Erik Egvad Petersen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *