Tilbage til naturens egen agn…

20-08-2019 – Jeg husker egentlig ikke hvornår vi begyndte at bruge dåsemajs som agn. I England var dåsemajs en hemmelighed på fiskekrogen i starten af 70`erne. Jeg husker derimod tydeligt at jeg selv startede med en lille klump dej lavet af mel og vand i slutningen af 60`erne. I mange år forblev det den eneste og den foretrukne madding når det gjaldt skaller og karusser.

Måske er det tale om lidt dovenskab når det gælder dåsemajs. Nemt. Fås overalt. Karper, karusser, skaller og suder hugger på majs. Men jeg savner de der overraskelser vi får ind i mellem når der fiskes med orm. For et par år siden fiskede jeg med junior en forblæst lørdag morgen ved en mindre sø. Med polestænger. Vi brugte majs og orm. Satte begge agn på krogen. Fordelen ved majs er, at den nærmest lyser op på en mørk bund. Og ormen dufter fantastisk forlokkende. Vi havde fanget 3 suder, og var godt tilfredse med resultatet. Pludselig fik junior et gigantisk hug. Den 6 meter lange poolstang kom på overarbejde. Den bøjede nærmest helt ned i håndtagsdelen. Der var nok den største ål vi nogensinde havde set og haft på krogen. Den gik baglæns ind i åkanderne og fik godt fat med hele kroppen. Jeg kunne ikke nå helt derud med det korte fangstnet og ålen slap.

Efter den dag er fangstnettet det første der bliver pakket ud og gjort klar og det sidste, der pakkes sammen. Netstangen er 3 meter lang, og af kulfiber. Nettet er fishfriendly.

Tilbage til agnen. Ålen havde taget den kombinerede agn – majs og orm. Og jeg er da ikke der mindste i tvivl om at det udelukkende var pga. ormen, ålen huggede,