Tour De Suder: Tilbage til den “naturlige” agn

20-08-2019 – Jeg husker egentlig ikke hvornår vi begyndte at bruge dåsemajs som agn. I England var dåsemajs en hemmelighed på fiskekrogen i starten af 70`erne. Jeg husker derimod tydeligt at jeg selv startede med en lille klump dej lavet af mel og vand i slutningen af 60`erne. I mange år forblev det den eneste og den foretrukne madding når det gjaldt skaller og karusser.

Måske er det tale om lidt dovenskab når det gælder dåsemajs. Nemt. Fås overalt. Karper, karusser, skaller og suder hugger på majs. Men jeg savner de der overraskelser vi får ind i mellem når der fiskes med orm. For et par år siden fiskede jeg med junior en forblæst lørdag morgen ved en mindre sø. Med polestænger. Vi brugte majs og orm. Satte begge agn på krogen. Fordelen ved majs er, at den nærmest lyser op på en mørk bund. Og ormen dufter fantastisk forlokkende. Vi havde fanget 3 suder, og var godt tilfredse med resultatet. Pludselig fik junior et gigantisk hug. Den 6 meter lange poolstang kom på overarbejde. Den bøjede nærmest helt ned i håndtagsdelen. Der var nok den største ål vi nogensinde havde set og haft på krogen. Den gik baglæns ind i åkanderne og fik godt fat med hele kroppen. Jeg kunne ikke nå helt derud med det korte fangstnet og ålen slap.

Efter den dag er fangstnettet det første der bliver pakket ud og gjort klar og det sidste, der pakkes sammen. Netstangen er 3 meter lang, og af kulfiber. Nettet er fishfriendly.

Tilbage til agnen. Ålen havde taget den kombinerede agn – majs og orm. Og jeg er da ikke der mindste i tvivl om at det udelukkende var pga. ormen, ålen huggede.

Så der skal fremadrettet anvendes mere orm som agn. Med alle de udfordringer dette byder. Lige nu er der 28 graders varme ved et fiskevand i Fredericia. Alt koger. Selv dåsemajs er svær at holde frisk. Fluer og hvepse er også vilde med sukkerindholdet og duften af majsen. Jeg er begyndt at tømme dåsen over i et glas med skruelåg. Det gør det lidt nemmere og man kan bedre holde øje med majskornene. Og man kan lukke af for insekter.

Også på bunden

I 70`erne fangede vi bækørreder med en enkeltkrog og orm. Intet flåd og ingen synk. Effektivt visse steder. Andre steder skulle der et splithagl til for at få orm og krog til at holde bunden. Andre steder igen brugte vi et penneflåd og kunne nå langt frem i vandløbet uden at skræmme fiskene væk med støvletramp. Den han gik selve åløbet langt ind under brinken og visse steder var der kun 40-50 jord med græsbevoksning der skilte os fra det rislende vand. Direkte kontakt med vandet i åen når vi gik langs med kanten.

Også vandhullerne og søer har ofte meget direkte kontakt med bredden. Da suderen er en bundfisk, dvs. den finder sin føde på bunden, er det egentlig her agnen skal placeres. Bundfiskeri. Fortsættes……

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *