Naturstyrelsen giver skarven bedre ynglemuligheder

Søer forvandles til ynglesteder for vadefugle og specielt skarven i Tøndermarsken

Første spadestik er taget til omformning af en af de største klæggrave langs den danske vadehavskyst. En klæggrav er et vandhul, som er opstået ved, at man har gravet lerjord, også kaldet klæg, som skulle bruges til digebygning. Den store klæggrav, hvor man i 1979-81 gravede klæg til Det Fremskudte Dige ud mod Vadehavet, ligger nu som store søer i den sydlige del af Margrethe kog. Det melder Naturstyrelsen ud i en pressemeddelelse.

Da den blev gravet, handlede det ikke om fugle, men om at bygge et dige, som kunne forhindre oversvømmelser af baglandet ved stormflod. Nu ændres klæggraven, så den bliver et godt sted for rastende vadefugle, som ryler og klirer, og for ynglende måger, terner og klyder.

– Det er skønt, at vi med få ændringer nu kan skabe et paradis for vadefuglene i det område, som vi for 40 år siden brugte til at bygge diger. Nu er første spadestik sat, så vi forhåbentligt får skabt nogle forhold, som fuglene kvitterer for ved at strømme til området, siger skovrider Bent Rasmussen, Naturstyrelsen Vadehavet.

Konkret skal skrænterne langs bredden af søerne jævnes ud i vandet, og udvides ind på engen, så der skabes en bredzone, hvor rastende vadefugle kan søge føde. Derudover skal der skabes to større øer, som laves med flade skrænter ud i søen. Det er nemlig helt afgørende, fordi vadefuglene og deres unger finder deres føde på de meget flade enge, hvor vand møder land. Endelig skal øerne rævesikres ind mod land med en speciel flydespærre, som rævene ikke kan forcere.

Kommentar: Ingen tvivl om at skarven, der gerne yngler i træer, men ikke viger af vejen for at yngle direkte på jorden, også vil slå sig ned her og komme endnu tættere på spisekammeret.

Det var netop her i området undersøgelser viste, at skarven åd de fleste af de udrydningstruede snæbler, der havde fået en sender indopereret.

Der er lidt selvmodsigende at man ønsker at manipulere med naturen uden tanker for konsekvenserne. Og dermed giver skarven, der jo er ved at æde fiskebestanden væk fra både åer, søer og havet, endnu bedre muligheder for ophold og formere bestanden.

Samtidig så er det arbejde, der udføres med at decimere skarvebestanden ved Ribe og andre steder, fuldstændig forgæves.

Har vi slet ikke lært noget?

Erik Egvad Petersen – Jeg er derude…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *