Krogen, der selv kroger fisken

30-06-2020 – Det startede med de sortlakerede kroge med øjer fra Mustad. I starten blev de købt i små poser med 10-20 eller 30 stk. senere gik jeg over til pakker med 100 stk.
De kunne slibes – det var dengang. De krogede egentlig udmærket. Gode til regnbueørreder på havnen og mindre torsk. Samtidig blev der også fanget brasen og ål på dem i Haderslev Dam i halvfjerdserne.
Så kom der et katalog fra tyske DAM i huset. Kroge bundet på forfang. Og hvilke kroge. Ganske små. Perfekte med 0,12 mm line til skaller og brasen. Senere blev et krogstik anskaffet. Slut med at købe kroge på forfang. Nu kunne man selv binde skaftknuden. Selv ved minusgrader og snevejr.

De små kroge kunne ikke slibes – og i dag er der ingen kroge, der kan slibes – de er kemisk skærpede…afhængig af hvor mange fisk på enkeltkrogen, så holder krogene i dag i snit til 2-3 ture og så bør de skiftes.

Forleden kom cirkelkrogen frem igen. Den har ikke ligget mere end et par år i grejboksen.

Cirkelkrogen er oprindelig konstrueret/udviklet til havfiskeri hvor “catch and Release” er et krav. Dvs. alle fisk skal genudsættes. Teknikken ligge i, at der ikke skal sættes modhug. Cirkelkrogen tager fat i mundvinklen på fisken og gør det nemt at løsne krogen igen.
Nu er det altså et spørgsmål om temperament hvis der ikke skal sættes modhug. I dag produceres cirkelkrogen også i små størrelser til fiskeri efter bl.a fredfisk. Tråden er lidt kraftig ved testmodellen (se foto) , men ellers er modellen udmærket og stærk som bare.
Mustads model Demon Circle – Fine i str. 8 – tynd tråd ref. 39951NP-BN er udmærket og har UltraPoint – særdeles skarp spids.

Det er ikke kroge man kan købe hos enhver grejhandler – markedet til dem er ganske enkelt for lille i Danmark.

Perfekt med PowerBait – og dog…

En test i Mjøls Lystfiskeri – SØ1 – med PowerBait – den ene stang med en lille trekrog og den anden med en cirkelkrog – de krogede nærmest samme antal fisk. Ved trekrogen skulle der sættes modhug. Cirkelkrogen krogede selv – fisken skulle blot fightes og landes.

Ingen fangstmæssig fordel – ca. halvdelen af fiskene på cirkelkrogen var kroget i mundvigen.

Der blev fisket med synkende/intermediate Bombarda og Bombarda Inno.

Trekrogen holder dog bedre på PowerBait`en – Chartroise – de var vilde med den!

Og vejret med os. Solskin og varme er helt Ok når det blæser – så fisker man med næsen op mod vinden – kaster ud og vinden fører flåd og agn ind mod bredden igen – – det er aktivt fiskeri – og det giver fisk. Ikke noget med at stå og kaste med vinden….


Dertil skal siges at SØ1 i Mjøls Lystfiskeri er fyldt med ørreder – perfekte i størrelsen til grill/rygeovnen fra ABU/Biltema. Det gjorde testen nem. Og tilskuerne glade.

Knæk & Bræk

Erik Egvad Petersen – Jeg er derude….

Cirkelkrogen har både fordele og ulemper. Den blev brugt i går ved et forsøg i den lokale P&T Mjøls Lystfiskeri. Krogede godt, men ikke den store forskel til en god trekrog, der dog holder bedre fat i PowerBait`en. Foto: Erik Egvad Petersen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *