Gør Det Nemt – Når man fisker med waggler-flåd

12-08-2020 – Efter min mening findes der ikke noget mere spændende end at fiske med prop og krog med majs, orm eller maddiker efter fredfisk som eks. store skaller, suder, karpe og andre lystfisk.

Det starter som regel med den rød-hvid prop med en pind igennem – nem at bruge og nem at justere efter vanddybden. Står fiskene dybt den dag eller skal ormen/agnen lidt højere op i vandet.

Har man dyrket lystfiskeri lidt længere, så kommer man helt sikkert ud for de såkaldte waggler-flåd. Her er der et lille hul nederst i flåddet. Linen skal igennem her. Og mange står så overfor lidt af en udfordring. Binder man linen fast med en knude eller hvordan?

Lidt ekstraudstyr kræves

Desværre har jeg ikke set den grejhandler her i landet, der har denne type flådlås på lager. Men man kan jo håbe. Hos Fyns Medessalg har de udgaver, der ligner og har samme funktion – og de har også gummistoppere https://fynsmedesalg.dk/flad-tilbehor/129-slider-swivl.html

4-5 stykker bør man have i grejæsken sammen med gummistoppere (kendt fra Bombarda-fiskeri).

Indrømmet, det ser lidt besværligt ud – har man først prøvet det et par gange, bliver man begejstret. Det er bare lige det, der gør det nemt at håndtere grejet. Og så er man forberedt til de fede flåd som man må indrømme at wagglerflåd jo bare er.

Sådan ser det færdige resultat ud – med to gummistoppere og et “flådlås” mellem kan man hele tiden justere dybden man serverer agnen i. Og det er nemt at tage flåddet af og sætte et andet på – under transport på bilens tagbagebærer er det nemt at tage flåddet af først – så slår det ikke mod bilen under kørsel. Foto: Erik Egvad Petersen – ep@sydnyt.dk
Flådlås – de kan godt være svære at få fat i herhjemme – størrelsen her er en mellemstørrelse – den kan også bruges til de små wagglere. Foto: Erik Egvad Petersen – ep@sydnyt.dk
Gummistoppere, som de fleste nok kender fra Bombarda-fiskeri og flådlås – så bliver fisketuren med wagglerflåd bare god – det er nemt at skifte flåd. Foto: Erik Egvad Petersenep@sydnyt.dk

Erik Egvad Petersen – Jeg er derude….

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *