Årets første suder - orm og flåd
16-05-2022 – Årets første suder. Det blev en spøjs start. En gedde på 45 cm snuppede agnen på bunden. Det lykkedes den at lave kludder i linerne og at bide linen over Den fik hurtigt friheden igen. Efter godt et par timer kunne den første suder landes. Den blev hurtigt afkroget og sluppet tilbage igen.
Erik Egvad Petersen – Jeg er derude…

ørreddagen i Aabenraa: 6 fisk til 100 lystfiskere
16-04-2022 – Traditionen tro blev der i dag, Langfredag, afholdt Ørreddag i Aabenraa. Lystfiskernes store dag hvor grejet igen er støvet af efter en hel vinter i kælderen eller garagen.
Knap 100 lystfiskere havde købt deltagerkort til Ørreddagen, der blev afholdt i Guldbergparkens festsal i Aabenraa. Her kunne deltagerne også få deres fisk indvejet.
Resultatet:
Der blev udelukkende fanget havørreder:
Vinder blev Sebastian Jønson, 51,5 cm 1,620 kg
2. Morten Nux, 47,5 1,140 kg
3. Casper Køhling 43,5 cm 0,980 kg
4. Frederik Drimer 45 cm 0,920 kg
5. Poul Thude, 40,5 cm 0,730 kg
Største havørred kunne ikke holde konditionen
For at kunne deltage skal havørreder overholde en konditionstabel. Dvs. at vægten skal passe med længden iht. skemaet.
Største havørred i dag målte 63 cm og vejede 2,24 kg – den skulle have vejet 2,44 kg for at kunne overholde konditionstabellen og dermed deltage i konkurrencen.
Den blev i øvrigt fanget på et farverigt gennemløbsblink ved Barsø Landing.
Erik Egvad Petersen – Jeg er derude…

Så må vi igen fange og tage 1 torsk med hjem - pr. dag
03-04-2022 – Fredningen sluttede den 1. april i år – i øvrigt første gang, der nogensinde er nedlagt forbud mod at tage en lystfiskerfanget torsk med hjem. Nu må vi tage 1 torsk med hjem om dagen pr. lystfiskeri. Mindstemålet er 35 cm i Lilebælt. Fangstbegrænsningen gælder fiskeri med stang og snøre og amatørfiskeri med 3 garn/ruser.
Erik Egvad Petersen – Jeg er derude

Hugger silden i Hvide Sande? Tjah, du kommer nok selv til at køre derop og smide snøren ud
Hvide Sande Sportsfisker center er top-moderne – der er lavet en ekstra bro til lystfiskerne og for et par håndører får man adgang til gode wc-faciliteter og is til silden, så man også kan få dem med hjem i frisk stand til Sønderborg.
Det kniber dog tilsyneladende imidlertid lidt med den digitale lyst ved vestkystens hotspot for sild.
Facebook-siden er senest opdaterer 29. oktober 2021 – https://www.facebook.com/hvidesandesportsfiskercenter
Og på hjemmesiden virker webcam-linket fortsat ikke http://www.hvidesande-sportsfiskercenter.dk/webcam
Men på den anden side, så er det jo en god undskyldning for at tage ud med stang og snøre og selv teste om silden er kommet til Hvide Sande.
Erik Egvad Petersen – Jeg er derude – www.fiskevandeidanmark.dk

Lystfiskere kan spise fisk fra Odense Å – PFOS er under grænseværdien
28-01-2022 – Miljøstyrelsen har netop offentliggjort analyseresultaterne for PFOS i ørreder fra Odense Å.
I begge prøver er niveauerne under miljøkvalitetskravet, den såkaldt sundhedsmæssigt fastsatte grænseværdi på 9,1 mikrogram per liter, der skal beskytte menneskers sundhed. Dermed kan lystfiskere igen trygt hjemtage og spise eksempelvis havørred, som er fanget i Odense Å.
Odense Å er et af de 54 vandløb, som Miljøstyrelsen har undersøgt i forhold til forurening med PFOS fra brandøvelsespladser. I alle vandløb, hvor det har været muligt, at indfange fisk har kødet i fiskene overholdt grænseværdien. I Odense Å har Miljøstyrelsen fanget fisk ved Ejby Mølle og Fruens Bøge, og her var niveauerne henholdsvis 0,45 mikrogram og 0,19 mikrogram per liter – altså en faktor 20 til 50 under grænseværdien på 9,1 mikrogram per liter.
Odense Kommune har indtil nu ud fra et forsigtighedsprincip frarådet lystfiskerne at hjemtage og spise eksempelvis havørreder og gedder fra Odense Å, men værdierne er langt under den af myndighederne fastsatte PFOS-grænseværdi for sundhedsfare.
“Det er glædeligt, at analyseresultatet på de indfangede ørreder ligger så langt under grænseværdien. Odense Kommune har netop orienteret lystfiskerforeningerne under Odense Å Sammenslutningen om resultatet. Dermed kan lystfiskerne gennemføre den årligt tilbagevendende Odense Å-premiere som vanligt uden restriktioner for fiskeriet.”, siger kontorchef Anders Dalgaard Christensen fra Natur og Klima i By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune.
I efteråret bestilte Odense Kommune i forbindelse med fund af PFOS på en række steder i Danmark en analyse for stoffet i vandet i Odense Å omkring brandøvelsespladsen ved Aasumvej.
Det skete ud fra et forsigtighedsprincip, og resultatet af analyserne viste, at en af de fire prøver indeholdt PFOS i en mængde på 1,2 nanogram per liter – knap to gange grænseværdien i vand på 0,65 nanogram per liter. Stoffet blev ikke blev fundet i de øvrige tre prøver.
Miljøstyrelsen lod det i efteråret være op til den enkelte kommune at vurdere, om den ville fraråde lystfiskere at hjemtage fangsten. Det valgte Odense Kommune ud fra et forsigtighedsprincip, og også her blev lystfiskerne ved Odense Å orienteret gennem Odense Å Sammenslutningen.
Brandøvelsespladsen ved Åsumvej har været benyttet til brandøvelser siden slutningen af 1960’erne, og grundvandet blev analyseret i 2014 uden fund af PFOS, og der er ikke indvinding af drikkevand i området.
Torsken er fredet lige nu
27-01-2022 – Torskekvoten er fastlagt til 1 torsk pr. lystfisker pr. dag i 2022 – derover er torsken fredet fra 16. januar til og med 31. marts.

Tag orm med når det gælder P&T
27-01-2022 . Ind i mellem kan selv ørreder i en fiskesø/Put & Take være kræsne. Derfor gælder det om at have flere muligheder med for at få fisk på krogen – tag både PowerBait og eks. orm med.

Torsk i aabenraa fjord fra jollen
26-09-2021 – Søndagens vejr lokkede med en formiddag næsten uden vind. Perfekt til en tur i jollen for at se om der er fisk i Aabenraa fjord.
Læs hele artiklen her
.

Forurening af sø og kyst i sønderborg
30-07-2021 – Branden i Sønderborg har medført forurening af en sø og kysten. Læs mere her
https://sydnyt.dk/soenderborg-vand-fra-storbrand-forurener-ulkeboeldam/
https://sydnyt.dk/forurening-efter-brand-i-soenderborg-har-bredt-sig/

Masser af makrel i Aabenraa fjord lige nu
29-07-2021 – Masser af makrel i Aabenraa fjord lige nu. Der fanges også enkelte i Aabenraa Havn. .
Turisterne er vilde med at fange aftensmaden selv
29-07-2021 – Vi har heldigvis været forskånet for fiskesygdommen IHN og det samme har vores leverandør, fortæller Thomas Heisel fra Mjøls Lystfiskeri.
Både lokale og turisterne har fundet frem til Mjøls Lystfiskeri som er stedet, hvor man næsten altid får fisk på krogen.
– Vi har gjort den ene af søerne, SØ1, til et område, som vi kan anbefale både til nybegyndere, turister og familier, der har lyst til at opleve naturen og fange en ørred sammen med børnene, og så kan de også grille den ved søen, hvis de har lyst til det, lyder det fra Thomas Heisel.
Søndag eftermiddag var det Sara Eggert fra Ahrensburg, der så at sige fik Full House på krogen i Mjøls Lystfiskeri. Så hun sikrede sig og familien aftensmaden.

- hvor er der en ny god spinner?
23-06-2021 – Det er efterhånden rimeligt svært at få fat i en god spinner. I starten af 90`erne kom Vibrax og siden er der altså ikke sket det helt store på den front. Tilsyneladende er designerne og opfinderne gået helt i stå. Gælder såvel mærkevareproducenter som specialproducenterne. I det mindste farverne. Fandt de her to i dag hos den lokale Harald-Nyborg. De ska testes i P&T. Så får vi se. Erik Egvad Petersen – Jeg er derude…

Nej, du kan ikke bruge håndsprit til fiskevirus
10-06-2021 – Forleden tog jeg kontakt til Fødevareministeriet mht. desinficering af fiskegrejet. Spørgsmål: Kan man anvende sprit til desinficering? Det kan jo klare Coronavirus?
Svar: IHN virus er en anden type virus end corona virus, og sprit virker desværre ikke overfor IHN virus. På Fødevarestyrelsens hjemmeside kan lystfiskere læse mere om, hvordan man kan desinficere sit fiskeudstyr.
Læse mere her i fold-ud menuen: ”Hvordan desinficerer man sit fiskeudstyr?” https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Restriktioner_i_forbindelse_med_fiskesygdommen_IHN.aspx

suderen er den mest populære fisk i England
27-05-2021 – Angling Times har lavet en rundspørge blandt læserne og efterlyst deres mest populære fisk. Det blev, pudsigt nok, suderen. Når man nu ved hvor mange der fisker efter karper i England. I Danmark er det nok havørreden eller torsken, der er den mest populære fisk.

dødelig fiskesygdom i sønderjysk dambrug
26-05-2021 – Dødelig fiskesygdom i dambrug i Sønderjylland – I dag kom meldingen fra Fødevarestyrelsen om den dødelige virus IHN i et sønderjysk dambrug.

Tre kast i vidåen = sølvblank laks
26-05-2021 – En rigtig flot laks fra Vidåen. – Så kom der endnu en fin laks fra Vidåen, lyder det fra Finn Jensen, der vejer fangster ind for Sportsfiskerforeningen Vidå i Tønder. Laksen målte 95 cm og vejede 8,1 kg. Det var en glad Jens Kjær, der havde fanget laksen på spinner efter bare tre kast i Vidåen. Se mere om fiskeriet i Vidåen på www.vidaa.dk

de knalder flotte laks i tønder
16-05-2021 – De fanger stadig flotte laks i Tønder.
– Her har du en friskfanget laks fanget i Grønå af Kurt Jeggesen, lyder det fra Finn Jensen fra Tønder, der indvejer fisk for Sportsfiskerforeningen Vidå. Laksen målte 84 cm og vejede 6,2 kg. Den blev taget på flue. Se mere på www.vidaa.dk

Årets første karusse-tur
13-05-2021 – Med majs og flåd fra morgenstunden. Det skulle egentlig handle om karusser. De glimrede ved deres fravær. Skallerne var sultne. Det blev til en enkelt lille karpe. Man kan tydeligt mærke at varmen endnu ikke er nået til landet.

bombarda er perfekt i blæsevejr
09-05-2021 – Favoritvejret ved fiskeri med Bombarda og Powerbait er blæsevejr. Gerne lidt krafigt blæst. Man står med vinden i hovedet og kaster mod vinden. Man har næsten nok at gøre med at rulle linen op på hjulet. Bølgerne og vinden klarer præsentationen af agnen. Favorit-bombarda er Bombarda Inno i den hvide udgave – flydende.

naturfredningsforening vil have ålen totalfredet
02-05-2021 –
En undersøgelse fra 2017 estimerede, at den rekreative fangst af ål i saltvand lå på 109 ton. Tallene er baseret på telefonsamtaler og kan være langt højere, lyder det fra DN.
Der er ikke krav om indberetning af ålefangst for fritidsfiskere i Danmark, og der er ingen grænser for, hvor mange ål de må fange, lyder det fra DN.
– I Danmarks Naturfredningsforening finder vi det dybt kritisabelt, at Danmark tillader ubegrænset fritidsfiskeri af et kritisk truet dyr. I vores naboland Sverige er det rekreative ålefiskeri forbudt året rundt. Vi opfordrer til samme løsning i Danmark, siger Cathrine Pedersen Schirmer, der er havpolitisk seniorrådgiver ved Danmarks Naturfredningsforening.

de huggede på trutta her til morgen
02-05-2021 – Her til morgen fik Stripperen fra Hansen første bud i Mjøls Lystfiskeri. Der mptte dog skiftes til Trutta i gul/sort før der kom fisk på krogen. Spøjst som det kan skifte, og igen et godt bevis på at man skal prøve det man har i grejæsken hvis man vil have fisk med hjem. Næste bud havde været PowerBait og Bombarda. Se mere om Mjøls Lystfiskeri her.

Tobias fra tønder med sæsonens første hornfisk
30-04-2021 – Normalt starter lystfiskerne først i maj måned med at gå efter hornfisk i fjorden. Men Tobias fra Tønder var med sin far allerede i dag, og det gav en flot forårsfisk i form af en hornfisk. Solskinsvejret eller bare solstrejf, kan ofte lokke de flotte fisk frem fra dybet.
Hornfisken her blev overlistet i Aabenraa fjord med en sildestrimmel og et flåd.
Knæk & Bræk

Full house i mjøls på 20 minutter
30-04-2021 – Normalt går jeg udenom tilbudsblink. Denne gang lyste gennemløbsblinket Møn bare for meget. 25 kr. hos Harald Nyborg – normalt koster gennemløbere fra 60 – 75 kr. Men OK der var ikke meget finish over Møn. Se video.

flot laksestart i vidåen ved tønder
– Bare så fantastisk lød det fra Torben Kjær, der er formand for Sportsfiskerforeningen Vidå ved Tønder. Og starten kunne vel næppe have gået bedre for lystfiskerne i år. Perfekt vejr bød på glade lystfiskere. Matchvinder ved sæsonstarten blev Jørn Anton Tygesen fra Tønder med en laks på 90 cm og 8 kilo og en havørred på 68 cm og 3 kilo. Begge fanget i Grønå, der er en del af Vidå-systemet, og dermed også en del af Sportsfiskerforeningen Vidås fiskevand. Både laks og havørred blev fanget på den røde jordflue.
Der blev fanget i alt 5 laks ved sæsonstarten. En af laksene blev genudsat da lystfiskeren allerede havde fanget en laks. Kvoten lyder på 1 laks pr. lystfisker pr. sæson. Ved afslutningen ude ved Lægan kunne Jan Daniel Fandrey (80 cm – 5 kg), Jørn Anton Tygesen (90 cm 8 kg + havørred på 68 cm – 3 kg) og Hans Jørgen Koch (85 cm – 6 kg) vise i alt 3 laks og 1 havørred frem. Simon Nielsen fra Tønder lagde ud fra morgenstunden med sin laks på 7 kilo, der blev taget på spinner.
Og der er stadig store laks på kvoten i Vidåen – se mere om kort mv. på www.vidaa.dk

kvoten for store laks opfisket i ribe vesterå
18-04-2021 – Det går hurtigt i år. Gert Mikkelsen fra Ribe Vesterå Konsortiet melder ud , at kvoten for store laks er opfisket for i år. Store laks skal derfor genudsættes. Store laks måler 75 cm og mere. – Husk at registrere havørredfangster, lyder det fra Gert.
Erik Egvad Petersen – Jeg er derude

Tag ud og fang middagsmaden
18-04-2021 – Det ene outdoorfirma efter det andet kommer nu frem og melder om rekordsalg. Lystfiskeri ligger blandt de outdoor-aktiviteter, der har haft størst tilgang. Og der er da heller ikke noget mere afslappende end det rekreative fiskeri med stang og snøre. I det sønderjyske er der ligefrem P&T-vande, der har specialiseret sig på familier, og har lavet familievenlige koncepter.
Som nu eksempelvis Mjøls Lystfiskeri ved Rødekro.
Se mere om Mjøls Lystfiskeri på www.fangdinfisktilmiddag.dk
Erik Egvad Petersen – Jeg er derude

flot laks startede sæson i vidåen
18-04-2021 – Fredagen blev ikke ret gammel før Torben Kjær, der er formand for Sportsfiskerforeningen Vidå, kunne melde den første fangst på sæsonstarten. En flot laks på 87 cm og 7 kilo. Den flotte laks blev fanget af Simon Nielsen fra Tønder. Laksen blev taget på spinner.
Laksesæsonen er netop startet og overalt i åerne i hele landet er lystfiskerne ude netop nu for at fange laks. Se mere om Vidåen og lystfiskeri i Vidåen på www.vidaa.dk
Erik Egvad Petersen – Jeg er derude

265 laks til lystfiskerne i varde å i år
15-04-2021 – Lystfiskerne i Varde Å må fange 265 laks i år – fordelt på A og B-strækningen – se reglerne her.
Erik Egvad Petersen – Jeg er derude….

fredag er store laksedag i tønder
14-04-2021 – Nu på fredag den 16. april går jagten ind på laksen. I Vidåen ved Tønder og mange andre steder er lystfiskerne tidligt ude.
Erik Egvad Petersen – Jeg er derude…

Trutta slog til igen i dag - sort/gul.
11-04-2021 – Sjovt som helt specielle kunstagn gang på gang giver pote. I halvfemserne var det Vibrax. I dag er det gennemløbere. For mit vedkommende er det Trutta. Et ældre eksemplar – gul og sort. Den fanger hver gang i P&T-vande.
Erik Egvad Petersen – Jeg er derude…
Skagen er for lystfiskerne
09-04-2021 – Skagen har i forbindelse med en havneudvidelse skabt bedre muligheder for lystfiskere. Det er sket i samarbejde med Skagen Havfiskeklub, Turisthus Nord, Skagen Byting og Skagen Uddannelsescenter med støtte fra ENV-Fonden samt Friluftsrådet.
I forlængelse af Strandpromenaden med indgang fra Østre Strandvej – og fra Søren Humbers Kaj, er det nu muligt, at komme ud langs den nyetablerede ydermole og helt ud til selve molehovedet. Her er der etableret tre nye fiskeplatforme; Én østvendt og to sydvendte. Faktisk fire, hvis man tæller selve molehovedet med. Vanddybden er på 14 meter rundt molehovedet. Fiskeplatformene der er etableret i beton, måler hver især 2 x 6 meter, er omkranset af stålrækværk og har en højde over vandet på ca. 3 meter. Ved den østvendte platform og ved molehovedet, er der handicapvenlig tilgang.

salg af fisketegn eksploderer
09-04-2021 – Der er solgt knap 24% flere fisketegn i 2020 – læs hele artiklen her.

i dag er der kun søstjernen på krogen
03-04-2021 – I sidste uge huggede fladfiskene godt – i dag er der masser af søstjerner og ingen fladfisk. Forklaringen ligger måske i at vinden har presset søstjernerne sammen, så de nu ligger hvor de er konkurrenter til fladfiskene hvad føden angår. Der er ingen anden løsning end at finde et andet sted på stranden eller måske tage over på den anden side af fjorden. Det er altid en god ide at føre fdangstjournal med angivelse af vandstand, vindretning og tidspunkt på dagen. Normalt er fiskeriet godt når vandet stiger og max. 1 time derefter. Det er dog kun et fingerpeg. En anden god dag lander sandormen lige midt i en fladfiskekoloni og man kan hale den ene fisk efter anden op.

Gennemløber-blink er et must i P&T-vande
02-04-2021 – Gennemløber-blink er kommet for at blive. Igen og igen bekræfter fangster i P&T-vande, at det er det helt rigtige valg. Som her – 3 regnbueørreder i løbet af 15 minutter på Trutta. 9 fods kastestang – 10-20 gram og et fastspolehjul med mindst 100 meter 0,30 mm nylonline og lystfiskeren er klar. Man skal dog altid huske et par glas PowerBait med garlic/hvidløg og et bombardaflåd.

Fang dig en flad ved skarrev
28-03-2021 – Påsken står for døren. Et par ekstra fridage betyder udendørsaktiviteter. For lystfiskerne kan det betyde, at man prøver nye områder af. Lystfiskeren her prøvede ved Skarrev i går. Med sandorm fra SN Kjær i Aabenraa, en kande varm kaffe og tålmodighed. Og det gav flade på krogen. Og en masse frisk luft og en fantastisk naturoplevelse. Og der er plads til flere oplevelser de kommende dage.

syd for grænsen skal man have en angelschein
13-03-2021 – Lystfiskeri syd for grænsen. Her skal man have bestået en såkaldt fiskeprøve for at få en Angelschein. Det gælder også når man vil dyppe snøren i en fiskesø/P&T. Se mere her.
De huggede på gennemløber i dag
06-03-2021 – Lørdagen startede fint efter en iskold nat. Lige vejret til at bruge et par timer i Mjøls Lystfiskeri SØ1. I dag snuppede de gennemløberen og var også glade for PowerBait – Yellow Sunshine med garlic/hvidløg.
Sønderborg havn - nye regler for lystfiskerne
04-03-2021 – Lystfiskeri i Sønderborg Havn har igennem flere år været lidt af et “wildwest”. Det er der ved at komme at komme styr på ny med et opdateret reglement.

lækre påskeæg til lystfiskerne
03-03-2021 – Det er Lystfisk.dk der er ude med lækre påskeæg lige nu. Til lystfiskerne vel at mærke. Der er nemlige Præsten, Bulldog og Fidusen inde i de forskellige æg.
Så mon ikke den står på påskeæg også til de “store” derhjemme i påsken?

isfrit i p&t-vandene - klar til weekenden
26-02-2021 – Allerede i går røg de første mange meldingerom isfrie P&T-vande næsten hele dronningeriget rund. I det syd- og sønderjyske er bl.a Mjøls Lystfiskeri helt isfri. Se videoklippet fra i går. Det ser umiddelbart ud som om ørrederne er sultne og går til hugget efter et par uger under snedækket is. I går var det pangfarvet gennemløber og et mikroblink i samme farve, de var vilde med. Knæk & Bræk

projekt havørred sønderjylland er startet
17-02-2021 – Et af mine projekter her i 2021 er projektet Havørred Sønderjylland – Hvor fanger man havørred? Gode kyststrækninger. Vidå, Gelså, Brøns Å, Brede Å mf. Hugger havørreder i havnebassin? Det skal være nemt at finde ud af hvor og hvordan for alle. Erik Egvad Petersen – Jeg er derude…

isfiskeri i dag - mjøls lystfiskeri

isfiskeri på sø1 i mjøls lystfiskeri på lørdag?
– Det ser næsten ud som temperaturerne blive lave nok til isfiskeri kommende weekend – Vi tjekker og når isen er 16 cm tyk, melder vi det ud – så kan man – på eget risiko – forsøge sig med isfiskeri på SØ1 – max. 15 meter fra land og man skal have isdubber med.
De har dem her: 2-4 dages leveringstid til en rimelig pris.https://www.xxl.dk/ifish-isdubb-viking/p/1054075_1_style

Tønder: ca. 574 laks op i vidåen for at yngle
08-02-2021 – Tallene fra DTU Aqua i Silkeborg er taget fra el-fiskeriet i november og december måned sidste år. Tallet for 2020 lander på omkring 574 laks, der steg op i Vidåsystemet. Mange af dem havde sår efter odder og sæl. Læs mere om Vidåen på www.vidaa.dk.

is på de fleste p&t-vande
06-02-2021 – De fleste P&T-vande og søer i det hele taget er med is i dag. Isen er dog ikke tyk nok. Den kan IKKE bære. Simons P&T på Sjælland er dog isfri. Han bryder isen hver dag. Og man kan faktisk tage S-tog og bus fra hovedbanegården ud til søen og retur igen. I det sønderjyske er søerne dog lukket lige nu. Som det kan ses på billedet fra Mjøls Lystfiskeri her til morgen.

Lystfiskerne jagtede sild på havnen
30-01-2021 – Sidste weekend fik jeg tre sild, lød det fra en af ungersvendene, der var ude med snøren lørdag eftermiddag på havnen i Aabenraa. Med det kongevejr, der var i dag, var der flere lystfiskere på havnen igen. Når der ingen af de store skibe er i havnen, er den åben for lystfiskerne.

480 tons sten i Horsens Fjord
27-01-2021 – I disse dage bliver der lagt ca. 480 tons sten ud på tre forskellige felter i Horsens Fjord. Arbejdet sker i et samarbejde mellem Horsens Kommune og Partnerskabet til restaurering af Horsens Fjord. Udlægningen af sten skal sikre et bedre vandmiljø og give flere muligheder for, at småfisk og skaldyr kan leve i fjorden.

så er der is på søerne
26-01-2021 – Efter en iskold nat uden vind er der is på de fleste søer her til morgen.
– Der skal plusgrader og vind til før isen igen forsvinder, lyder det fra Thomas Heisel fra Mjøls Lystfiskeri. Resten af denne uge er der ingen meldinger om vind eller plusgrader af betydning, så vi kommer nok til at opleve en weekend med is på de fleste søer. Så er det ud til kysten.
Knæk & Bræk til alle.
Erik Egvad Petersen

aabenraa havn er åben denne weekend
23-01-2021 – Denne weekend er der åbnet for lystfiskeri i Nyhavn i Aabenraa. Så det er bare ud med snøren. Der er både sild og fladfisk og også torsk i havnebassinet.
Knæk & Bræk til alle.
Erik Egvad Petersen

P&T - Powerbait på bunden
22-01-2021 – Isen er væk. Vandet er dog stadig koldt i P&T-søerne. Det betyder at fiskene ikke er så hurtige, og at de ikke viser sig i overfladen. Et tjek i dag viste at fiskene i Mjøls Lystfiskeri stod i en vanddybde på mellem 3 og 5 meter. De tog PowerBait serveret i dybden med et synkende Bombarda-flåd.
Se mere om Mjøls Lystfiskeri på www.fangdinfisktilmiddag.dk
Erik Egvad Petersen

fiskeweekend afsluttet med iskold dukkert
17-01-2021 – Tre lystfiskere mødte op fredag eftermiddag og stillede deres telte op. Bålet blev hurtigt tændt og brænde ligger der nok af i skovbevoksningen ved SØ2. Og som det ind i mellem går, også i “Nak & Æd” så lykkedes det ikke rigtigt at overliste fiskene med egen hjælp. De fik dog hele 5 ørreder foræret af et par lystfiskere, der dyppede snøren i den isfrie del af SØ1. Og det var lige til middags- og aftensmad. Turen blev afsluttet i dag, søndag den 17. januar ved middagstid med en dukkert i SØ2 – og alle tre var de under det iskolde vand før turen gik hjemover igen. Se mere om Mjøls Lystfiskeri på www.fangdinfisktilmiddag.dk

i dag starter sæsonen ved hoptrup å
OPDATERET – 17-01-2021 – Der blev ikke fanget noget på premieredagen. Medlemmerne af Sønderjysk Sportsfiskerforening er ude med stang og snøre her til morgen i Hoptrup Å. Sæsonen for medlemmerne starter nemlig i dag. Der fiskes efter regnbueørreder, der er steget op i åen. Der er dog også havørreder i vandløbet.
Se mere om Sønderjysk Sportsfiskerforening på www.sydfisk.dk

Havørredjagt startede i dag ved Sønderstranden i aabenraa
16-01-2021 – Kl. 09.00 – OPDATERES – Godt 15 lystfiskere havde fundet vejen til Sønderstranden i Aabenraa her til morgen. For et par af dem var det en hyggetur med rundstykker. Og ikke tale om at der var samlet mere end max. 5 lystfiskere ad gangen. Ude i vandet var der mindst 10-15 meter afstand.
Erik Egvad Petersen – Jeg er derude…

national hjemmeside om lystfiskeri - nu er den klar
14-01-2021 – Det var tidligere minister Eva Kjer Hansen fra Venstre, der startede projektet op. Nu ser vi så det første pip fra Assens, der er valgt som centerby. I dag præsenterede de deres nye hjemmeside – www.fishingindenmark.info – perfekt til lystfiskerne – både danske og de mange lystfiskere fra Tyskland og Holland. Senere kommer vi til at opleve et lystfiskerhus/kontor på havnen i Assens.
Erik Egvad Petersen
på lørdag starter havørredsæsonen
11-01-2021 – Lørdag den 16. januar er en vigtig dato i de sønderjyske lystfiskeres kalender. Fra midnat kan man smide snøren ved Sønderstranden i Aabenraa. Her lurer havørred og torsk på sandbunden. Husk waders. Parker bilen ved lystbådehavnen. Fisk fra fyrtårnet og sydpå. Normalt fiskes med spinnestang og blink – omkring halvdelen af lystfiskerne bruger fluestangen. Der fiskes fra revler og ud i “badekarrene”. Vær opmærksom at der er særfredninger mange steder i Aabenraa fjord. Tag en tur på Barsø hvis vinden er i det grimme hjørne på lørdag.
Erik Egvad Petersen

Tag ud og fang havørreder i dag
30-12-2020 – Med et par feriedage forude er der god grund til at tjekke kysterne i det sønderjyske. Vinden spiller ikke den helt store rolle i denne tid. Skulle den gå hen og blive for stærk fra en bestemt retning kan det anbefales at tage en tur til Barsø med færgen. På øen finder man altid læ og havørreder. En tur til Barsmark, Loddenhøj, Varnæs eller Kalvø burde også kunne give havørreder på krogen i denne tid. Prøv at rigge til med flåd og enkeltkrog og et par fede regnorm. Det kan også give fisk på krogen. Husk en varm kande kaffe.
Knæk & Bræk til alle.

P&T - også når det er koldt - fang din fisk til middag
30-12-2020 – Samtlige P&T-vande i det sønderjyske har åbent i denne tid. I går blev Mjøls Lystfiskeri – SØ1 – i Rødekro testet. Og der var fisk på krogen i de allerførste kast. Gennemløbsblink som eks. Præsten, Trutta og andre er rigtig gode. Farverne kan være orange, grøn, sort og gul. Næsten i stil med PowerBaitt-farverne. Spin langsomt og kig efter fisk, der jagter i overfladen. Se mere om Mjøls Lystfiskeri på www.fangdinfisktilmiddag.dk og www.facebook.com/fangdinfisktilmiddag
Knæk & Bræk til alle.

Havnen er et hotspot når mørket falder på
10-01-2021 – Aabenraa Havn, Middelfart Havn og Sønderborg Havn er et par gode eksempler på havne hvor man kan fange både havørred og torsk når mørket er faldet på. Det samme gælder også i havnene i Aarhus og København, der også er blevet tilgængelig for lystfiskerne. Rig til med et flåd og et par fede orm, børsteorm eller sildestrimler. Husk fangstnettet og pandelampen. Husk at du altid skal have det obligatoriske fisketegn med på turen. Du har vel husket at forlænge det?
Knæk & Bræk til alle.
Erik Egvad Petersen
