Opdateret: Torsketuren ved Dyvig udløste bøde på 15.000 kr.

Det blev en dyr fisketur forleden for tre tyske lystfiskere ved stranden ved Dyvig

De tre lystfiskere, der var hhv. 35, 38 og 60 år blev nemlig kontrolleret. De havde i alt 41 torsk i poserne. Efter den gældende kvote burde der kun have været 15 torsk idet torskekvoten både i Danmark og Tyskland er på 5 torsk pr. dag pr. lystfisker. De mange torsk udløste en bøde på i alt 15.000 kr. til de tre lystfiskere ifølge dagbladet Der Nordschleswiger, der udkommer i Danmark.

Opdateret 05-05-2018.

Tilføjet fra artiklen, der i øvrigt også ligger her på www.fiskevandeidanmark.dk 

Reglerne om, at vi som lyst- eller fritidsfisker højst må tage fem torsk med i land om dagen, når vi fisker med stang og snøre eller garn/ruser i farvandene omkring store dele af Syd- og Østdanmark i den vestlige Østersø, gælder også i 2018.

For at genoprette torskebestanden blev der fra nytår 2017 indført en øvre grænse for, hvor mange torsk lyst- og fritidsfiskere må tage med i land pr. dag, når de fisker i den vestlige Østersø. Området dækker alle farvande omkring Fyn, det østlige Sønderjylland, Østjylland og det meste af Sjælland og Bornholm. Det melder Fiskeristyrelsen ud i en pressemeddelelse.

Reglerne betyder, at vi som lyst- og fritidsfisker højst må tage 5 torsk pr. dag med i land. I perioden 1. februar til 31. marts må du dog højst tage 3 torsk pr. dag med i land. Reglerne gælder også, hvis man tager ud og fisker i området med en turbåd. Priserne for fisketegn ændres ikke ved årsskiftet.

#torskekvote #dorsche #dorschfang #dorschquote #angler #ruteundrolle #blinker #fischundfang #naturparklillebælt #erikegvadpetersen #visitdenmark #fiskerikontrollen #visitals

5 tanker om “Opdateret: Torsketuren ved Dyvig udløste bøde på 15.000 kr.

  1. Henning Pedersen

    Du skriver: “Efter den gældende kvote burde der kun have været 15 torsk idet torskekvoten både i Danmark og Tyskland er på 5 torsk pr. dag pr. lystfisker”.

    Jeg synes det er rigtig fint, at folk der ikke vil overholde bestemmelserne bliver klapset af!

    MEN, man får, når man læser artiklen, dét indtryk, at torskekvoten er gældend i (hele) Danmark og Tyskland.

    Burde det ikke præciseres, at den gældende torskekvote gælder for dele af Østersøen og Bælterne?

    De omtalte dyre torsk er jo netop fanget i en del af Lillebælt! Hvis de var fanget ud for f.eks. Læsø, havde der ikke været nogen ‘torsk’ på isen.

    Blot for at komme misforståelser i forvejen.

  2. medefiskeren Forfatter

    Hej og tak for din kommentar. Som du kan se på artiklen så har jeg tilføjet regelsættet. Men jeg er dog ikke helt enig med dig.
    Det er os som lystfiskere, der skal kende reglerne. Og nu har vi haft ordningen med torskekvoten i mere end et år. Det er efter min mening som at køre bil – vi kender jo hastighederne.
    Når bødeblokken er fremme gælder der ingen undskyldninger. Og så ved jeg godt at de regler kan være svære at finde på nettet – selv under siden hvor vi køber fisketegn, men det er op til myndighederne.

    Hilsen

    Erik Egvad Petersen

  3. Henning Pedersen

    Jeg tror du gerne vil misforstå mig!

    Jeg synes det er fint, at lystfiskere der IKKE overholder reglerne bliver knaldet!!!

    I din artikel fremstår det som om at torskekvoten i DANMARK og TYSKLAND er 5 torsk pr. mand pr. dag!

    ENIG; dét er kvoten. Men jeg påpegede at kvoten kun gælder indenfor et nærmere defineret området, nemlig dele af den vestlige del af Østersøen samt Bælterne!

    Du fremstiller det som om kvoten er gældende (i hele Danmark og Tyskland).

    Du henviser selv til hastighedsreglerne. HVIS nu du skrev at hastighedsreglerne i Danmark er 80km i timen, tror du så ikke mange ville blive forvirrede? Men det kommer jo an på hvor man kører, ikke?

    Hér skriver du frejdigt at torskekvoten er 5 torsk pr. mand pr. dag i Danmark og Tyskland!
    Men det kommer jo an på hvor man fisker, ikke?

    Vh. Henning

  4. carlo christensen

    undskyld at jeg ikke er så kløgtig men set burde vel stå lidt klarer må jeg tage 5 torsk med i land hver dag hele året eller må jeg ikke tage mere end 3 torsk med hjem efter31 marts som jeg forstår det er det 1feb-til 31 marts 3torsk og efter 31 feb 5 torsk resten af året er der en som vil fortælle lidt om det

    1. medefiskeren Forfatter

      Hej Carlo, du må hjemtage 5 torsk pr. dag lige nu – fra 1. februar til 31. marts må du hjemtage 3 torsk. Hilsen Erik

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *