Podcast – Medetur tidlig lørdag morgen

De seneste par dage har solen bagt godt ned fra en klar maj-himmel. Her til morgen, lørdag den 19. maj, var det gråt på himlen. Et tiltrængt køligt pust. Vi nordboere er af en eller anden grund ikke født til stærk varme og sol. Efter min mening. Jeg har det bedst når man kan nyde naturen i overtøj og gode travestøvler.

Bilen var pakket aftenen før og majs-dåsen blev dobbelt-tjekket et par gange. Intet er mere kedeligt end glemte majs. Det skulle lige være når mobilen er ved at løbe tør for strøm. Og kablet til powerbanken er glemt. Spare på energien. Det blev den første morgen med medegrejet. Og det blev til en flot brasen, der fik friheden igen. Fangstnet, keepnet, underlaget og andet grej er lagt til tørre igen. Klar til næste tur.