Om Fiskevande i Danmark

Den skønneste hobby i verden. Og når man har dyrket den fra bambusstangen og dejklumpen til suder, karusse, brasen, karpe, gedde, aborre, ål, laks og havørred, og stadig kan finde glæden og begejstringen frem hver eneste gang – også når det ikke hugger – så er man bare heldig.
Jeg har skrevet og fotograferet ude i naturen og ved fiskevandene siden slutningen af firserne. I dag er det både med video og podcast. Og daglige opdateringer. 

Hvis man har lyst til en tur på kysten eller vil ud med en lystfiskerkutter, så er det ikke nemt at finde rundt i alle de forskellige hjemmesider på nettet. Og så skal man faktisk vide hvad kutteren hedder. Og hvad med opdatering? Forleden kunne man stadig læse om lystfiskerkutteren M/S Rosita på en hjemmeside for tyske lystfiskere. Ingen tvivl om at den sejlede ud fra Aabenraa havn. Men det er 10 år siden den lukkede ned. Og det samme gjorde den velassorterede grejbutik af samme navn. I dag har vi M/S Mik Pedersen, der sejler ud med lystfiskerne og lystfiskerne kigger ind hos SN Kjær på havnen og Harald Nyborg samt Biltema i Rødekro.

Det viser bare at det hele er levende, og der stadig sker ændringer. Da bogen ” Fiskevande i Danmark” blev trykt i 90`erne blev den revet væk. det samme gjorde den tyske udgave “Angelgewässer in Dänemark”. Men informationerne er også her blevet overhalet. Derfor kom ideen til det digitale projekt www.fiskevandeidanmark.dk – med opdatering og et tilbud til udbyderne af service og grej til lystfiskerne. Og denne gang både med Facebook-side, en Twitter-profil og en Instagram-profil, der bliver opdateret med de aktuelle nyheder.

Mobiltelefonen har man jo altid med

www.fiskevandeidanmark.dk er nem tilgængelig uden password og en masse koder – og så

I disse år oplever karpefiskeriet stor efterspørgsel. I søer som eks. Jelssøerne og Nordborg Sø er det nemt for alle at købe et dagkort og komme på tæt hold af de prægtige fisk. Foto: Erik Egvad Petersen.

er den gratis for brugerne. Og man har den altid ved hånden i form af sin mobiltelefon.

Knæk & Bræk til alle….

Erik Egvad Petersen – Jeg er derude….