OPDATERET – Max. 5 torsk – reglerne fortsætter i 2018

Reglerne om, at vi som lyst- eller fritidsfisker højst må tage fem torsk med i land om dagen, når vi fisker med stang og snøre eller garn/ruser i farvandene omkring store dele af Syd- og Østdanmark i den vestlige Østersø, gælder også i 2018.

For at genoprette torskebestanden blev der fra nytår 2017 indført en øvre grænse for, hvor mange torsk lyst- og fritidsfiskere må tage med i land pr. dag, når de fisker i den vestlige Østersø. Området dækker alle farvande omkring Fyn, det østlige Sønderjylland, Østjylland og det meste af Sjælland og Bornholm. Det melder Fiskeristyrelsen ud i en pressemeddelelse.

 

Reglerne betyder, at vi som lyst- og fritidsfisker højst må tage 5 torsk pr. dag med i land. I perioden 1. februar til 31. marts må du dog højst tage 3 torsk pr. dag med i land. Reglerne gælder også, hvis man tager ud og fisker i området med en turbåd. Priserne for fisketegn ændres ikke ved årsskiftet. 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *