Odense Å: Premieren er aflyst i år

Premieren i Odense Å og fjord, der skulle have fundet sted på lørdag den 3. marts er blevet aflyst.
Formanden for sammenslutningen melder følgende ud i dag:
01.03.2018

Hej Lystfiskere.

Vi har nu, fra Odense Å Sammenslutningen og vore sponsorer’s side, brugt lang tid på at glæde os, og Jer, til vores alle sammens Odense Å og Fjord Premiere, som skulle løbe af stablen den 3. marts 2018.
Grundet de seneste vejrudviklinger, samt kommende udsigter, har vi dog desværre valgt at aflyse Odense Å og Fjord Premieren den 3. marts, grundet dette: Vi kan ikke forsvare evt. genudsætning af fisk, der har været i kontakt med frysende luft (deres øjne vil blive ødelagte, gæller og fedtlag vil blive skadet), samt selvfølgelig sikkerheden for Fru. og Hr. Danmark samt deres børn ved det isbelagte vand.


Vi åbner dog for fiskeri allerede den 3. marts, i stedet for den 4., og lystfiskere kan fiske både på Premierekortet (og Statskortet) samt de “normale” medlemskort fra foreningerne under Odense Å Sammenslutninge (og Statskortet).
Uanset hvad, så vil vi i Odense Å Sammenslutningen, mødes omkring afholdelse af en forsinket “premiere / konkurrence”, men alle indehavere af Premiere Kort kan enten vælge at få disse refunderet i den butik, de er købt, eller gemme dem til evt. forsinket “premiere” eller til næste år. Vi vil sørge for at de er gyldige.


Med dette håber vi på Jeres forståelse, og endnu en gang; Vi gør det for Jeres og Fiskenes skyld.

Knæk og bræk.

Dan Nielsen
Formand, Odense Å Sammenslutningen