Aabenraa Havn: – Det er hvillinger…

20-10-2018 – Denne weekend er der åbent for lystfiskerne i Aabenraa Havn. Og der er fisk i havnebassinet. Fredag aften blev der fanget torsk, skrubbe og masser af hvillinger. Et par fra Løgumkloster havde masser af hvillinger i spanden. De blev fanget på sildeforfang. De havde tilberedt dem før og var godt tilfredse med smagen. De var dog også enige om, at de ikke skulle for sent hjem. Fiskene skulle jo gøres rene. Der blev også overlistet torsk og skrubber på sandorm.

Når man fisker i havnebassinet i Aabenraa så er det igen ved at være den årstid hvor det er en god idè at have et langskaftet fangstnet med. Her kan man ind i mellem bliver overrasket når der dukker en stor laks eller en havål på over meteren op. Og det er nærmest umuligt at få store fisk op over kanten uden fangstnet.

Ude i fjorden står den på sild i denne tid. Og det er nok bare et spørgsmål om tid før de også dukker op i havnebassinet. Fredag aften var de dog endnu ikke dukket op i havnen.

Erik Egvad Petersen – Jeg er derude….

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *